Dorthe Terp Møller

Jeg er 46 år og mor til tre piger. Jeg er gift og bosat i Herning, hvor samtalerne finder sted. Jeg tilbyder individuel terapi og parterapi.


Jeg er uddannet psykoterapeut og har fra mit tidligere arbejdsliv knap 20 års erfaring inden for det pædagogiske felt i arbejdet med børn og rådgivning af forældre. Jeg har både professionelt og i frivilligt regi arbejdet med mennesker i sorg og krise og har erfaring i samtaler og gruppeforløb.


Jeg er optaget af, hvordan den enkelte får mulighed for at tage styring i eget liv og skabe forandring og større trivsel, også når man lever med svære livsvilkår.


Jeg har taget den 4-årige psykoterapeutuddannelse på Systemisk Institut for Familieterapi – SIF. Uddannelsen har et narrativt og systemisk ståsted.


Derudover har jeg en grunduddannelse i Praktisk Parterapi hos parterapeut og klinisk sexolog Maj Wismann.


Jeg modtager jævnligt supervision på samtaler samt egenterapi.


Udover mit arbejdsliv har jeg et levet liv bag mig med de sorger og glæder, der hører et menneskeliv til. I mit arbejde som psykoterapeut trækker jeg på min uddannelsesmæssige baggrund og erfaring, mit menneskesyn såvel som den narrative og systemiske teori.

Sagt om mig

Dorthe fik mig til at føle mig tryg, at alle følelser var okay og hjalp mig til at finde de gode ting frem, men fandt også frem til et andet aspekt i min sorg.


Hun støttede mig i at få lagt min historie på den rigtige hylde

Louise

Lige før mit aftalte terapimøde med Dorthe er jeg i tvivl om, hvad jeg egentlig har tænkt at få ud af at tale med hende, så jeg er skeptisk.


Vi er dog knap begyndt, før jeg finder ro, tryghed og tillid til Dorthe, så jeg er afslappet og oplever i forløbet en selvindsigt ift., hvad jeg med fordel kan have et særligt fokus på fremadrettet i det parforhold, jeg gerne vil tilbage til og have til at fungere rigtig godt.


Dorthe hjælper mig til at adskille, hvad der er vigtigt, jeg byder ind med, for selv at kunne trives i forholdet og for, at min kæreste og jeg skal lykkes sammen, som er det højeste ønske, vi har.


Enesamtaler og parsamtaler, vi efterfølgende har haft med Dorthe har været medvirkende til, at vi er sikre på, vi finder vejen sammen.

Jette

Jeg var blevet anbefalet at kontakte Dorthe for at søge hjælp og vejledning i mit forsøg på at finde tilbage til kærligheden til den kvinde, jeg elsker og holder af.


Samtalen var særdeles indholdsrig, hvor Dorthe med sin varme og indsigter med enkle metoder kom ind til kernen til de udfordringer, jeg fornemmede stod i vejen for et balanceret kærlighedsliv.


Samtalen hjalp mig tilbage til min væren og gav mig værktøjer, som jeg kan benytte, hvis jeg skulle fare vild og miste følingen med den røde tråd.

Niels-Erik

Alle burde gøre sig selv den tjeneste at gå til samtaler hos Dorthe. Hun formår lynhurtigt at skabe et rum fyldt med varme, tryghed og tillid, som gør, at det altid er med ro i maven at komme hos hende.

Hos Dorthe er der plads til at være sårbar uden frygt for ikke at blive samlet op igen. Ved hjælp af samtaler både sammen og hver for sig har Dorthe hjulpet os tilbage på sporet i vores parforhold.

Vi ser frem til, at vi i mange år fremover skal besøge Dorthe, når parforholdet skal til et servicetjek.

Sofie og Jacob

Dorthe kan stærkt anbefales!


Hun er den mest hjertevarme terapeut, jeg har været hos. Hendes evne til at se mellem linjerne og opfange de mønstre, der har udspillet sig i mit liv, har virkelig været effektiv i min personlige udvikling.


Dorthe har bidraget til en øget bevidsthed om mig selv, min barndom og hvilke mønstre, jeg ubevidst udspillede i mit liv og på den måde tiltrak ting og personer, som ikke gjorde noget godt for mig.


Hun har været min guide igennem en svær periode af mit liv, hvor jeg ikke var i kontakt med min mavefornemmelse og havde svært ved at træffe de rigtige beslutninger.


Jeg har lært at sortere og mærke efter, hvad der er rigtigt for mig. Det er en fantastisk følelse!


At vælge Dorthe som terapeut har været en kæmpe investering i mig selv, og det har været alle pengene værd!

Mille

Da jeg startede mit forløb hos Dorthe, føltes alt om mig fuldstændig håbløst. Jeg kunne ingen håb finde, jeg kunne ingen ro finde og ikke mindst glæden. Jeg følte nærmest, at jeg ikke kunne trække vejret.


Men efter et forløb hos Dorthe skal jeg lige love for, at jeg fik livsglæden tilbage. Jeg fandt ud af hvordan jeg skulle trække vejret ordentligt, hvordan jeg kunne kommunikere rigtigt, men ikke mindst hvordan jeg fik mit hoved og min krop til at samarbejde i stedet for at modarbejde hinanden.


Efter mit forløb er brikkerne faldet på plads, og jeg har helt klart fået min livsglæde igen. Jeg kan stærkt anbefale et forløb hos Dorthe, for det har givet mig en enorm ro, overskud, glæde, lyst og ikke mindst tro på, at alt godt kan blive godt igen.

Freja

Vi kan varmt anbefale Dorthe.


Det har været nogle hjertevarme timer, hvor vi sammen har fundet vores vej i parforholdet.


Dorthe faciliterede et fristed, der blev skabt plads og rum til forskelligheder, og vi fik med konkrete, praktiske værktøjer gjort forskellighederne til vores fælles styrke.


Det har været en fantastisk investering i vores parforhold, og Dorthe har med sin menneskelige indsigt og hjertelighed skabt et fantastisk fristed til at udvikle os i en fælles retning.

Anne og Nicolai

Erfaringer


2021-

Selvstændig psykoterapeut (MPF) med egen praksis



2015-2020

Dagplejekonsulent i Holstebro Kommune



2002-2015

Har arbejdet i forskellige dagtilbud, vuggestuer og børnehaver. Herunder også en specialtilbud for Immunsvage børn -kræftramte børn, børn med medfødt immundefekt eller andre sygdomme der påvirkede immunsystemet



Frivilligt arbejde

Frivillig rådgiver i Kræftens Bekæmpelse

Gruppeleder i Folkekirkens Familiestøtte
Kontaktperson og gruppestarter i tidligere Landsforeningen Spædbarnsdød, nu Forældre og Sorg


Din garanti for et forløb med en terapeut med et højt uddannelsesniveau


Læs mere her